Nyt armatur? få viden om typer og priser her ⇒ Håndværker.dk
  1. Forside »
  2. Artikel »
  3. Nyt armatur? få viden om typer og priser her »

Nyt armatur? Få viden om typer og priser her

  • Her kan du gemme dine foretrukne lokale håndværker
  • Indstast din adresse og se hvor meget din bolig er værd
  • Gem inspirende byggeprojekter fra andre boligejere
Opret en gratis profil nu → Jeg har allerede en profil - login her →
Del
Fjern favorit

I denne guide har vi samlet en række nyttige oplysninger til dig, der skal have nyt armatur enten i køkkenet eller på badeværelset. Bliv klogere på materialevalg, hvad er nyt armatur koster og om du må udskfite det selv.

Rie HagelbergSkribent hos Håndværker.dk


Udgivet19. august 2019

Opdateret4. februar 2020


Håndværker.dk logo

Vælg den helt rigtige vandhane

Der er mange overvejelser du med fordel kan gøre dig, når du skal have ny vandhane hvad enten i køkkenet eller badeværelset. Hvilket materiale skal den være i? Skal den være berøringsfri eller have andre spændende funktioner? Hvad koster en ny vandhane? Og kan du selv montere den eller skal du have en professionel til at gøre det?

De fleste bruger deres vandhaner mange gange dagligt og derfor kan der være nogle funktioner og detaljer som kan gøre den daglige brug væsentlig lettere og mere effektiv. Æstetisk kan der også være mange forskellige udtryk.

Håndværker.dk vil gerne hjælpe dig, så du får bedre viden og overblik over mulighederne der findes. Begynd her og giv dig selv en god start.

Hvilket materiale kan du vælge?

Ofte er selve armaturet lavet af messing med en belægning af enten krom eller stål. Men der findes også armaturer der er lavet fuldt ud af rustfrit stål, hvilke som regel er markant dyrere grundet deres slidstyrke og længere holdbarhed. De mest populære vandhaner er derfor belagt med enten blankt eller børstet krom eller rustfrit stål.

 

Blankt krom

Blankt krom er skinnende, og det er et af de mest anvendte materialer til både køkkenarmaturer og vandhaner til badeværelset. Dette er bl.a. fordi det er nemt at rengøre og samtidig har et flot udseende.

Blankt krom vandhane

 

 

 

 

 

 

Børstet krom

Krom fremstår i sin natur blankt, men kan få en mat overflade hvis man pudser kromen. Dette kaldes børstet krom.

Børstet krom vandhane

 

 

 

 

 

 

Rustfrit stål

Armaturer belagt med rustfrit stål fås både matte og blanke og giver et professionelt look. Rustfrit stål er bl.a. populært grundet dets høje og bestandige ridsefasthed. Det er desuden kendt for sine antibakterielle egenskaber.

Rustfrit stål vandhane

Lækre detaljer og ekstra funktioner

Berøringsfrit

Vandet tændes ved hjælp af en sensor, når du fører hænderne under vandhanen. Vandet tændes vha. en sensor når du fører hænderne ind under vandhanen. Derved undgår du alle de bakterier der normalt sidder på håndtaget, og sparer samtidig automatisk på mængden af vand der anvendes.

Kogende vand

Med et armatur der leverer kogende vand direkte fra hanen, kan du bl.a. spare tid på tilberedning af mad og drikkevarer. De kogende vandhaner har børnesikring, og de fås i forskellige designs og overflader fra forskellige producenter.

Brus direkte fra hanen

Du kan også få armaturer der, ved hjælp af en vandkøler, leverer afkølet vand med eller uden brus. Armaturerne fås med et regulerende greb så du kan styret mængden af kulsyre/brus i vandet.

Udtræk

Med en udtrækstud er det nemmere at rense både grøntsager og de beskidte gryder. Udtrækstuden kan desuden kombineres med armaturer der har kogende vand og brus.

Hvad koster et nyt armatur?

Prisen på armaturer varierer meget afhængigt af bl.a. kvalitet, design og ekstrafunktioner. Du kan få alt lige fra billige vandhaner til en flad 50’er til lækre eksklusive designarmaturer til mange tusinde kroner – du kan tilmed få armaturet indbygget i væggen, hvilket er en markant dyrere løsning. Men generelt gælder det, at du skal være opmærksom på, at pris og kvalitet ofte følges ad, og du får som regel hvad du betaler for. Og ekstrafunktioner gør det selvfølgelig ofte dyrere. Det kan derudover være en god investering at få en professionel til at installere vandhanen, for således, at kunne stille garanti for både kvaliteten og installationen.

Få guides, vejledninger og hjælp til dine byggeprojekter

Spar penge med vandsparende vandhaner

De fleste har luret at der er penge at spare ved at skære ned på vandforbruget – men det er de færreste der er klar over at selve vandhanen faktisk kan have stor betydning for mængden af vand der bruges Damixa har testet hvor meget en almindelig familie kan spare ved at skifte de eksisterende vandhaner og brusere ud med nye, moderne armaturer med indbyggede vandsparefunktioner – uden at ændre vaner eller gå på kompromis med komforten. Se videoen og bliv overrasket over hvor stor betydning vandhanen egentlig har. Vær opmærksom på at ikke alle nye armaturer nødvendigvis er vandbesparende, så du skal gå efter dem der specifikt reklamerer med det.

Vandets hårdhed varierer fra kommune til kommune og behovet for et blødgøringsanlæg gør det derfor ligeså. En generel fordel ved det kalkfrie vand er, at man slipper for at rense vandhanens filter i tide og utide. Således tilstopper husholdningsapparaterne heller ikke og deres levetid forlænges.

Jamal Danon

Ejer af Energi-Rigtig VVS ApS

Kan jeg selv installere min vandhane?

Det kan du principielt godt, ja. Under vasken sidder et par haner, hvor du kan lukke for vandet. Hovedreglen er, at du må arbejde med de ting der sidder efter disse haner. Rør og installationer i væggen derimod, må du ikke selv ændre på. Men vi kan ikke anbefale at du selv forsøger at skifte din vandhane. Alt for ofte går det skævt og som følger heraf, skal man alligevel have en VVS’er ud og rette op på gør-det-selv fejl. Med en professionel installatør er du garanteret veludført arbejde, og skulle du opdage fejl efterfølgende, skal du blot kontakte ham.

Kalkfrit vand

Er du træt af kalk i vandet? Et blødgøringsanlæg fjerner al kalk fra vandet inden det kommer ud af hjemmets haner. Anlægget installeres lige efter vandmåleren, hvor vandet kommer ind i huset. Når vandet løber gennem anlægget, fjernes kalken fra vandet. Når først anlægget er installeret passer det sig selv. Det renser og rengør desuden sig selv når det ikke kan optage mere kalk. Blødgøringsanlæg fås i forskellige størrelser afhængigt af den enkeltes behov, og det skal tilsluttes af en autoriseret VVS-installatør. Kalkfrit vand har mange fordele, både når det gælder levetid, rengøring og vedligeholdelse af husholdningsapparater.

Kalkfrit vand

Beregn en pris på nyt badeværelse på 2 minutter

sky blue checkmark

Gratis og uforpligtende

sky blue checkmark

Du får prisen med det samme

sky blue checkmark

En god start på dit byggeprojekt

Start med en opgave og udfyld detaljerne via få nemme trin

- og skulle du sidde fast, så hjælper vi

Send os en simpel beskrivelse af din byggeopgave


Håndværker.dk logo

Fandt du vores artikel brugbar?

Ja

Nej
Håndværker.dk logo